Hvad er ransomware
Hvordan bliver du ramt
Ransomware kan komme ind på din computer ved at
- besøge usikre, mistænkelige eller falske websider
- åbne e-mails eller vedhæftede filer fra folk, som du ikke kender og som du ikke forventede at få en e-mail fra.
- klikke på ondsindede link i e-mail, Facebook, Twitter eller andre sociale medier eller instant messenger programmer som Skype, Google Talk mv.
- klikke på en kompromitteret reklame på et ellers "godkendt" websted.
- USB-nøgler, der ligger efterladt på offentlige steder f.eks. parkeringspladser.
Kendertegn på at du er ramt
- At dine filer, programmer mc. er helt eller delvist låst eller krypteret, eller der kommer en besked om, at din computer er låst. Formålet er at få betaling, en løseslum - deraf navnet ransomware, - for at låse dine filder eller computer op igen.
Du bør ikke
- klikke på link i en e-mail, åbne vedhæftede filer, der er tilsendt uopfordret, eller klikke på link på sociale medier, som du er i tvivl om.
- betale, da det ikke er sikkert, at du får dine filer låst op igen og de vil sandsynligvis forlange flere penge, hvis du først har betalt én gang.
- Sætte USB-nøgler i din computer, som du har fundet på offentlige steder.
Du bør gøre følgende
- Brug altid din sunde fornuft, f.eks. selvom der kommer mail fra venner og bekendte vær på vagt og åbn ikke mail, eller fedhæftede filer, hvis det ser mærkeligt ud.
- Lade være med at klikke på link i mail eller fra sociale medier, hvis du er i tvivl.
- Have løbende periodisk backup af dine vigtigste filer, på eksterne offline medier som harddiske, USB-stik, brændt på CD-er, DVD-er.
Når skaden er sket
Hvis du ikke har sikret dig under punktet, Du bør gøre følgende, er det meget svært at få dine filer eller computer op at køre igen, specielt hvis dine filer er krypteret.
Det anbefales også, at du indberetter forbrydelsen til de relevante myndigheder, typisk politiet (private pc-er).
Hvis man har UCSYD´s pc: skalden meldes straks og pc'en afleveres til Servicedesk for ny installation.