Studerendes IT-vejledningerProgrammer og værktøjer Skype for BusinessDeltag i skype-møde via link (som gæst) på PC

Deltag i skype-møde via link (som gæst) på PC

Denne vejledning beskriver, hvordan du deltager i et skypemøde som bliver delt som link (f.eks. i itslearning) og hvordan du indstiller din mikrofon og webcam i mødet.

Før du starter

Vi anbefaler brug af headset for den bedste lydoplevelse.

Inden du logger ind i mødet er det en god ide at sørge for at headset og videokamera er tilsluttet og virker, da man ellers kan have svært ved at finde de rigtige enheder i mødet.

Installér Skype-mødeapp

1. Tryk på linket som er blevet distribueret til dig. F.eks. gennem itslearning.

2. Vælg "Installer og deltag med Skype-mødeappen (web)"

Bemærk! Det er kun nødvendigt at installere Skype-mødeappen første gang man deltager i et Skype-møde. Efterfølgende kan du trykke på "Klik her for at deltage med webappen Skype-møder" (3)

Skype-mødeappen downloades

4. Klik på den downloadede fil for at installere den

Dit styresystem vil nu spørge om, hvad du vil med filen.

5. Vælg "kør"

6. Hvis den spørger flere gange, vælger du hver gang "Kør"

Log på

Når Skype-mødeappen er installeret åbner den automatisk.

1. Skriv dit navn i feltet
2. Tryk på "Deltag"

Redigér indstillinger (mikrofon og webcam)

Nu er du logget på Skype-mødeappen og kan se de personer som deltager i mødet.

1. Tryk på mikrofon-ikonet for at aktivere din mikrofon, så de andre mødedeltagere kan høre hvad du siger.

Du kan trykke på knappen igen for at "mute" din mikrofon, hvis de andre ikke skal høre hvad du siger.

2. Tryk på video-ikonet for at se hvad dit kamera opfanger
3. Tryk på "Start min video" for at aktivere videokameraet, så de andre deltagere kan se dig

Du kan trykke på video-ikonet igen, hvis du ønsker at deaktivere dit kamera igen.

4. Som studerende er det ikke muligt at dele din skærm med de andre deltagere, medmindre en underviser giver dig lov eller du er blevet gjort til "præsentationsvært" i mødet. Se mere under Deltagerliste og skærmdeling

Hvis du har problemer med din video eller din lyd, kan det være fordi din computer bruger en forkert mikrofon eller et forkert webkamera (hvis der er flere valgmuligheder). For at sikre dig at mødet har adgang til de rigtige enheder skal du:

5. Klikke på de tre prikker i nederste højre hjørne
6. Vælge "Mødeindstillinger"

7. Vælg fanen "Lydenhed"
8. Klik og vælg den rigtige lydenhed i feltet

9. Vælg derefter fanen "Videoenhed"
10. Vælg den rigtige videoenhed i feltet

Chat

1. Tryk på taleboblen for at åbne chat-modulet
2. Skriv i feltet nederst i chat-modulet og tryk "enter" for at skrive til alle deltagere af mødet

Deltagerliste og skærmdeling

1. Tryk på deltager-ikonet i øverste venstre hjørne for at se deltagerlisten

Nu kan du se alle som deltager i mødet ude til venstre

Hvis du ønsker at dele din skærm skal du være "præsentationsvært". Hvis en underviser deltager i mødet, er denne automatisk eneste præsentationsvært og skal give studerende tilladelse til at kunne dele skærm.

Hvis ikke der er en underviser til stede kan du godt risikere at du eller en medstuderende er "præsentationsvært" og denne kan så selv dele skærm eller gøre andre til "præsentationsvært" så de kan dele deres skærm.

Præsentationsværten gør følgende:

2. Stil musen på den deltager som skal gøres til præsentationsvært og højreklik
3. Vælg "Gør til præsentationsvært"

Deltageren som bliver gjort til præsentationsvært får nu en gul bjælke nederst på skærmen med en meddelelse om at vedkommende har fået rolle som præsentationsvært.

Det er nu muligt for deltageren (som er blevet præsentationsvært) at dele sin skærm.

4. Tryk på skærm-ikonet nederst i samtalevinduet
5. Vælg "Del skærm"

Præsentationsværten som deler skærm vil nu se en orange ramme i kanten af den skærm som deles samt et kontrolpanel hvor vedkommende kan:

6. Stoppe visningen/delingen af skærmen
7. Overdrage kontrollen over egen skærm til en anden

De andre deltagere vil kunne se nøjagtigt hvad præsentationsværten deler.