Deltag i Skype-møde fra iPad (som gæst)

Denne vejledning beskriver, hvordan du deltager i et skypemøde som bliver delt som link (f.eks. i itslearning) og hvordan du indstiller din mikrofon og webcam i mødet.

Før du starter

Vi anbefaler brug af headset for den bedste lydoplevelse.

Inden du logger ind i mødet er det en god ide at sørge for at headset er tilsluttet og virker, da man ellers kan have svært ved at finde de rigtige enheder i mødet.

Installér Skype for Business app

1. Gå på App Store og søg på "Skype for Business"
2. Vælg "Hent"

Så downloades app'en - UNDLAD at åbne den nu.

Log på

Gå på itslearning eller i Outlook for at finde møde-linket.

1. Tryk på linket som er blevet distribueret til dig

Din iPad skulle gerne åbne nedenstående side i browseren. Øverst viser den app'en du lige har installeret.

2. Tryk på "Vis"

Første gang du åbner Skype for Business app'en beder den om tilladelse til at tilgå forskellige ting på din iPad.

3. For at sikre at app'en fungerer hensigtsmæssigt, skal du vælge "OK" og "Tillad".

Når du åbner app'en fra mødelinket får du mulighed for at deltage i mødet uden at logge på en konto.

4. Vælg "Deltag som gæst"

5. Skriv dit navn
6. Tryk på pilen

Nu er du logget på Skype-mødet.

Redigér indstillinger (mikrofon og webcam)

1. Tryk på mikrofon-ikonet for at aktivere din mikrofon, så de andre mødedeltagere kan høre hvad du siger.

Du kan trykke på knappen igen for at "mute" din mikrofon, hvis de andre ikke skal høre hvad du siger.

2. Tryk på video-ikonet for at se aktivere videokameraet, så de andre deltagere kan se dig

Din iPad spørger nu om du vil tillade at Skype for Business bruger kameraet.

3. Tryk "OK"

Nu får du vist dit billede i mødet og de andre deltagere kan se hvad dit kamera opfanger.
Du kan trykke på video-ikonet igen, hvis du ønsker at deaktivere dit kamera igen.

Som studerende er det ikke muligt at dele din skærm med de andre deltagere, medmindre en underviser giver dig lov eller du er blevet gjort til "præsentationsvært" i mødet. Dog er det ikke så ligetil på iPad, så vi fraråder at dele skærm på iPad.

Chat

1. Tryk på taleboblen for at åbne chat-modulet

2. Skriv i feltet nederst i chat-modulet og tryk "enter" for at skrive til alle deltagere af mødet

Deltagerliste og skærmdeling

1. Tryk på møde-navnet i øverste venstre hjørne for at se deltagerlisten

2. Vælg "Deltagere"

Nu kan du se alle som deltager i mødet