Studiekort/medarbejderkort ved UC SYD
Et studiekort/medarbejderkort kan give adgang til campus efter almindelig skoletid/arbejdstid og man kan bruge det når man skal hente sit print fra en kopimaskine. Samtidigt er det dit ID-kort på UC SYD.
1. Upload billede
Inden der kan printes et kort, skal der upoades et paslignende foto til https://ucsydselfservice.ondni.com/.
Billedet bliver også brugt i UC SYDs studieadministrative systemer.
- Billedet skal være i JPG-format
- Billedets størrelse skal være 343x482, altså 343 pixel i bredde og 482 pixel i højde.
- Pas-/kørekort-lignede portrætfoto.
- Centreret, vellignende og taget lige forfra.
- Hele ansigtet skal være med (lidt af skulderne må gerne være synlige) men ikke resten af kroppen.
- Naturlige farver
- Ingen røde øjne
- Ensartet baggrund
- Kun en person (dig) på billedet
Studerende skal uploade et billede INDEN studiestart!
Bemærk! Er du udenlandsk statsborger, skal du først have et CPR-nummer. Læs mere her.
Der går cirka et døgn fra du har uploadet billedet til det er registreret i vores systemer.
Du kan redigere dit billede inden upload i programmet Paint på Windows eller i programmet Billedfremviser på MAC.
2. Bestil studiekort/medarbejderkort
Her bestiller du dit kort på Serviceportalen når du har uploadet et billede (se link under punkt 1).
Det tager 4-5 uger at printe og derefter kan du hente det i Studiepunkt ved hovedindgangen på den campus, hvor du er tilknyttet.