Opret projektrum
Projektrum er rum i itslearning som alle kan oprette og invitere deltagere til. Man kan kommunikere sammen gennem projektrum og dele filer. Man kan også oprette fælles begivenheder, som man kan se i sin itslearning kalender. Man kan dog ikke oprette læringsaktiviteter som f.eks. opgaver eller tests.
INDHOLD:
Projektrum er ikke synlige i itslearning app'en!
Opret projektrum
- Vælg fanen "Dashboards og projektrum"
- Klik på "Alle dashboards og projektrum"
- Klik på "Tilføj" under overskriften "Dine projektrum"
- Giv projektrummet en passende titel
- Giv evt. projektrummet en beskrivelse
- Vælg organisation
- Afskut med "Gem"
Du har nu oprettet et projektrum og er klar til at indrette det og invitere deltagere i projektet.
Invitér deltagere
- Tryk på fanen "Deltagere"
- Klik på "Inviter brugere"
- Søg efter personer - du kan enten søge på en specifik persons navn eller søge personer ud fra hvilke rum eller hierarkier de deltager i
- Vælg om du søger efter studerende eller medarbejdere
- Vælg "Søg"
- Ud fra søgeresultaterne, skal du nu klikke dem af som du vil invitere
- Afslut med at trykke på "Inviter brugere"
Hvis du trykker på fanen "Deltagere" igen får du nu nedenstående billede, hvor du kan se hvem du har inviteret. Når de har accepteret anmodningen flytter deres navn op under deltagerlisten i stedet for under "Inviterede brugere".
Se her, hvordan det ser ud for modtageren: Acceptér invitation til projektrum